ON TOUR NOW!

SEE TOURDATES & VENUES HERE

Dødsdansen

Premiere 23. september 2024

 

En gribende rejse med “Dødsdansen”, en moderne danseforestilling baseret på August Strindbergs ikoniske mesterværk. Lidenskab, konflikter og kærlighed udfolder sig smukt og dramatisk gennem dansen.

Efter 25 års ægteskab står Alice og Edgar over for skæbnesvangre beslutninger, der udfordrer deres liv og deres ægteskab. Ind i deres isolerede verden træder en ung slægtning ved navn Kurt. Farlige følelser antændes og en lidenskabelig trekantshistorie udspiller sig gennem interne magtspil.

Med et internationalt ensemble på scenen, herunder de anerkendte dansere Marie Brolin-Tani (SE/DK), Alexandre Bourdat (Fr) og Lionel Ah Sou (FR), bliver “Dødsdansen” en kulturel og følelsesmæssig smeltedigel, der appellerer til alle sanser.
Dans og fysisk teater skildrer karakterernes indre kampe og relationer på en tidløs og dybt bevægende måde. Musikken vækker følelserne til live og fordyber oplevelsen.

Holstebro Dansekompagnis version af ”Dødsdansen” trækker dig ind i en intenst intim verden af passion, konflikt og sensualitet.

Det er første gang, skuespillet ”Dødsdansen” opføres som danseforestilling i Danmark. Værket fra år 1900 bringes til live på ny i en enestående, poetisk og humoristisk forestilling, der vil røre dit sind og hjerte.

Varighed: 70 minutter
Målgruppe: Fra 15 år og opefter
Note: Grundet skade erstattes Melody Putu med Alexandre Bourdat. Stor tak Melody Putu for at udvikle forestillingen.

 

Iscene skriver **** (4 stjerner) :

“En hvirvlende og fascinerede danseforestilling om hvordan både vold og kærlighed kan binde mennesker sammen (…. )Trekantsdramaet er oplagt som ordløst, kropsligt kammerspil, der forløses glimrende af holdet fra Holstebro Dansekompagni.”

Trine Wøldiche

Weekendavisen skriver:

“Holstebro Dansekompagni fortolkning af Strindbergs Dødsdansen er sindssygt stærkt moderne danseteater (…)Indlysende genialt er det, at det nedslidte sølvbryllupspars to hovedroller, som den tidligere skuespiller Alice og den pensionerede kaptajn Edgar her gestaltes af to modne dansere, der begge med hele deres livserfaring og lange karriere bag sig nu står på højden af deres udtryksfuldhed, der frem for en fysisk virtuositet netop er det centrale i Dødsdansen ..”

“Dødsdansen er moderne danseteater, som er til at forstå for alle med åbne øjne og ører. Nye danseinteresserede kan begynde her.”

Majbrit Hjelmsbo